Indenfor kinesisk kosmologi henleder Tai ji 太极 til det højeste ultimative. En tilstand af absolut balance indeholdende uendeligt potentiale, der udspringer af den oprindelige, statiske singularitet (wú jí 无极). Tai ji konceptet udtrykkes igennem Yin og Yang symbolet , der illustrerer universets umiddelbare dualitet i form af to antagonistiske kræfter i konstant harmoniserende bevægelse. Det er universets fundamentale princip for udvikling, udveksling og udløsning af energi.
Ud fra denne forståelse af tingenes naturlige tilstand og interaktion, udvikledes filosofien om Tao (dao) 道 læren om vejen, Yi jing 易经 (forandringernes bog) samt bevægelses-systemet Taiji quan (Tai chi chuan).
Tai chi som bevægelsesform hedder på kinesisk taiji quan eller tai chi chuan. De divergerende stavemåder beror på to forskellige systemer benyttet til romanisering af tegnene 太极拳, det nuværende Pin yin og det tidligere anvendte Wade-Gilles. Efterfølgende benyttes pinyin: taiji quan.
Oprindeligt udviklet som et meget intelligent og effektivt, dog vanskeligt mestret, kamp- og selvforsvarssystem, hvor udøveren igennem en subtil forståelse og beherskelse af kraftens udvikling og kanalisering igennem kroppen bliver i stand til at møde, følge og neutralisere indkommende kraft med en kontrolleret mængde intelligent blødhed og tomhed. Således er den habile udøver af taiji quan i stand til at forsvare sig i mod større og fysisk stærkere modstandere. (At møde yang med yin). Som det står at læse i de klassiske tekster om taiji quan ”brug 200 gram til at aflede 500kg”.
taiji afslappet stabilitet |
Igennem afslappet muskelstræk og kontraktion (sympatisk muskelarbejde) lærer kroppen gradvist at udvikle og udløse den naturligt fleksible kraft i muskler og sener. Sammenligneligt med den kraft der opbygges og udløses i en bølge, en elastik eller en fjeder, der strækkes og slippes. Denne kraft (jin 劲) kan igennem målrettet træning kanaliseres igennem kroppen og manifestere sig efter udøverens intention. Meget anderledes end konventionel mekanisk fysisk udfoldelse, der primært fungerer ved direkte muskelkontraktion til brug ved kraftoverførsel. En simpel parallel kan findes i forskellen mellem hydraulik/pneumatik kontra direkte mekanisk kraft. En rudimentær indsigt i principperne bag taiji quan kan findes indenfor kontinuummekaniske videnskaber som beskæftiger sig med bølge/fluid dynamik/mekanik (strømningslære).
At lære Tai chi chuan kræver en klar forståelse af de underliggende principper samt korrekt træning, der lærer krop og sind, bevidst og ubevidst, at reagere på stress ved at blive blød og eftergivende i stedet for hård og spændt. Selvom det oprindeligt blev udviklet som en kampsystem, træner langt de fleste i dag Tai chi for de mange
taiji jin (kraft) |
Igennem de langsomme, bløde og flydende bevægelser lærer kroppens muskler at slappe af i bevægelse. Senerne bliver elastiske og stærke, knoglestrukturen retter sig naturligt for mest effektivt at bære kroppens vægt og kanalisere den elastiske energi. Spændinger forsvinder fra musklerne, svage knogler bliver stærke og leddene bliver fleksible og bløde. Vejrtrækningen tilpasser sig den naturlige kontraktion og afslapning. Herved øges cirkulation af blod, lymfe og ilt markant. Kroppen lærer at fungere så afslappet og optimalt som muligt. Fra denne, naturligt afslappede, tilstand kan kroppen begynde at omstrukturere skeletet og opbygge elastisk muskelvæv indefra. Korrekt udført Tai chi hverken belaster eller stresser kroppen, hvorfor alle, uanset alder eller fysik, er i stand til at udøve det. Har man vanskeligt i ved at stå op igennem længere tid, kan det være en fordel at starte med de mere simple Qi gong øvelser.